• ✓ Gaver fra lokale, danske butikker
  • ✓ 150+ danske butikker
  • ✓ 2.400+ gaveprodukter
✓ Gaver fra lokale, danske butikker
✓ 150+ danske butikker
✓ 2.400+ gaveprodukter
Forside / Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Greeting.dk ApS
Greeting.dk ApS
Torsøvej 2
8240 Risskov
Tlf.: +45 71901834
CVR: 41726849

Betaling

Greeting.dk ApS modtager online betalinger med; Visa/Dankort, Mastercard, Mobilepay Online.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms. Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: Denmark – Kroner (DKK)

Alle beløb er inklusiv moms.

Greeting.dk ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Vi tager forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Der tages ligeledes forbehold for udsolgte varer. Vi forbeholder os retten til at ændre i priserne uden forudgående samtykke.

Levering

Levering sker enten ved personlig levering fra den enkelte butik, eller fra den pågældende butik via DAO/Post Nord eller lignende fragtselskaber. I de tilfælde hvor gaveprodukter afsendes via et fragtselskab, vil det være oplyst på det enkelte gaveprodukt.

Personlig levering af butikken selv:

Din gave leveres altid personligt fra den lokale butik til modtageren i butikkens lokalområde, når dette er muligt.

OBS! Personlig levering til ikke brofaste øer kan kun ske fra en butik på den pågældende ø.

Leveringstider ved personlig levering vil variere og fremgår af den pågældende butiksprofil.

Levering med DAO/Post Nord eller lignende fragtselskaber.

Bestiller du gaver fra butikker, som ikke er i din modtagers lokalområde, leveres de som udgangspunkt med DAO direkte hjem til din modtager. De kan dog også leveres med andre fragtselskaber. Leveringstiden er som regel 1-3 dage. Der kan dog være længere leveringstid, og vi kan ikke garantere levering inden for 1-3 dage.

Gaven sendes direkte hjem til din modtager, og skulle det mod forventning ikke være muligt at levere gaven på adressen, tages den med til nærmeste pakkeshop tæt på din modtager, og din modtager eller du adviseres via SMS. Der kan være undtagelser ved fragtselskaber såsom Danske Fragtmænd – her vil de forsøge at levere på ny.

DAO leverer ikke til erhvervsadresser. Ønsker du en gave leveret til en erhvervsadresse, kan du notere det i leveringsinstrukser ved betalingssiden, og det vil afsendes via andet fragtselskab.

Ved forespørgsler eller spørgsmål kan du altid kontakt kundeservice via mail kontakt@greeting.dk, og vi vil vende tilbage til dig typisk inden for en time.

Levering til hospitaler, erhverv, hoteller mv. og ved ekstreme vejrforhold

Ved ekstreme vejrsituationer som snestorm og isslag og ved andre ekstreme situationer kan der forekomme uregelmæssigheder i leveringerne, og din bestilling vil blive leveret ved førstkommende lejlighed. Levering af ordrer til hospitaler, Plejehjem, hoteller, firmaadresser, kan ikke garanteres, da det ikke altid er muligt at levere til modtageren personligt. Vi gør opmærksom på, at du i forvejen må acceptere at betale for en ordre, der måske ikke når frem til modtageren.

Du modtager en ordrebekræftelse via e-mail efter købet. Derudover modtager du ved gaver leveret med personlig levering en leveringsbekræftelse via e-mail når din gavehilsen er leveret eller forsøgt leveret til modtager.

Greeting.dk ApS leverer kun gaver inden for Danmarks grænser, men desværre endnu ikke til Færøerne eller Grønland.

Pengene trækkes når butikken har leveret eller forsøgt at levere din gave hos modtageren. Ved gavebestillinger som sendes via fragtselskaber trækkes pengene når gaven er afsendt.

Hvis modtageren ikke er hjemme

Har du givet mulighed for, at vi kan sætte bestillingen uden for døren eller et andet sted nær modtageradressen, gøres dette. Vi kan dog ikke erstatte evt. bortkomne bestillinger. Hvis det vurderes at det grundet diverse omstændigheder ikke er forsvarligt at stille gaven på det ønskede sted, og hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med modtager, tages den med tilbage til butikken, og butikken kontakter modtager, for at modtager kan afhente gaven snarest muligt i butikken.

Ved ordrer som leveres via fragtselskaber vil fragtselskabet med din tilladelse efterlade gaven på adresse. Såfremt dette ikke er muligt, vil de tage pakken med til nærmeste afhentningssted/posthus/pakkeshop. Der er dog undtagelser ved de butikker som anvender Danske Fragtmænd som leverandør – her vil gaven forsøges at blive leveret på ny.

Efter levering fraskriver Greeting.dk ApS samt den pågældende butik, hvorfra gaven leveres, sig ethvert ansvar for gaven. Dette gælder både ved levering til modtager samt hvis du som afsender har noteret at gaven må leveres hos naboen eller andet sted.

Udsolgte varer, fejl og ændringer i priser samt billedeksempler

Der tages forbehold for udsolgte varer. Der kan opstå situationer, hvor en vare er udsolgt. Vi vil i disse tilfælde kontakte dig hurtigst muligt for en løsning eller et alternativ. Der tages forbehold for fejl i priser og tekst på websitet, og vi forbeholder os retten til at ændre i disse til enhver tid. Ved billeder hvor der fremgår en vase på billedeksempler (f.eks. blomsterbuketter) er denne blot til brug ved præsentation af blomsterbuketten, og vil ikke følge med gaven med mindre andet er oplyst på det enkelte produkt.

Fortrydelsesret, byttepolitik og reklamationsret

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret på varer købt via Greeting.dk, dog gælder dette ikke for vin, chokolade og andre fødevarer. Den 14 dags periode starter den dag hvor ordren er leveret.

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 14 efter leveringen og være os i hænde seneste 14 dage efter vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten.

Ønske om brug af fortrydelsesret skal sendes på mail kontakt@greeting.dk.

Byttepolitik

Modtager kan således også ombytte gaven i den pågældende butik hvorfra gaven er leveret. Ombytningen kan ske i form af en anden gave eller et gavekort til den pågældende butik. Ombytning kan ikke ske ved gaver som blomster, chokolade eller andre fødevarer. Det er ikke muligt at ombytte gaven til kontanter. Ved ombytning af gavehilsner tager modtager blot direkte kontakt til den pågældende butik. Greeting.dk ApS hjælper gerne med at henvise til butikken.

Ved ordrer sendt med fragtselskab skal du eller modtager selv afholde alle udgifter forbundet med at sende gaven retur til butikken. Når du returnerer, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af følgesedlen i pakken. Skriv gerne på følgesedlen, hvad der skal ske med pakken. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Det er op til Greeting.dk ApS og den pågældende butik at vurdere varens stand.

Reklamationsret

Den pågældende butik hvorfra gaven er leveret er til enhver tid ene ansvarlig for eventuelle reklamationer samt den 2 års reklamationsret efter gældende købelov. Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til den pågældende butik hvorfra gaven er leveret i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt. Greeting.dk ApS kan ikke stilles til ansvar for eventuelle fejl og mangler ved produkter. Greeting.dk ApS er gerne behjælpelig med at henvise til den pågældende butik.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.